Nordic Health Institute

Blog

 

 

 

 

 

 

 

Derfor tabes der så mange penge på sundhed

Af Ronni Toftegård, CEO Nordic Health Institute

Fra efteråret indtræder jeg i den politiske debat som en del af et sundhedspanel. Jeg er derfor blevet inspireret til at skrive en blog, hvor jeg betragter sundhed fra et metaperspektiv.

Mit formål med dette blogindlæg er at vise, at vi bør se anderledes på sundhed, end vi gør. Først argumenterer jeg for dette ved at fremlægge statistik over de samlede sundhedsudgifter, medicinudgifterne og ved det private sundhedsmarked. Jeg kommer kort ind på, hvilke negative konsekvenser, det kan have. Derefter giver jeg mit bud på, hvad kernen i sundhed er, og hvordan det kan opnås, og dermed også, hvordan man kan arbejde forebyggende på en langt mere meningsfuld og effektiv måde.

Tallene taler deres tydelige sprog. I Danmark bruger vi enormt mange penge på sundhed. 30 procent af det samlede offentlige forbrug går til sundhedsområdet. Se link 2 i fodnote.

Vi ser en drastisk stigning i blandt andet medicinudgifterne. Siden 2009 er der sket en næsten fordobling i det årlige forbrug af økonomiske midler: fra 3,9 milliard til 7,4 milliard kroner. Se link [1]. Dette til stor glæde for hele medicinalindustrien, men ærgerligt for hovedparten af dem, der indtager medicinen, da man hermed bliver afhængiggjort af en pille for at kunne fungere i livet. Der følger endvidere også ofte nogle bivirkninger med det at tage medicin. Jeg kan anbefale denne dokumentar, som blev vist på DR2 for små 14 dage siden:

Dokumentar om tramodol


Samtidig er der en skævvridning i, hvem der bruger sundhedssystemet mest, og hvem der har en dobbeltsikring ved både at kunne bruge det offentlig system og have en privat sundhedsforsikring - og måske tilmed er medlem af Sygeforsikringen "danmark". Vi kan her tale om et decideret A og B hold i Danmark, og polariseringen vokser stødt.

Tal fra Forsikring og Pension [2], [3] (2015) viser, at der i 2015 var lidt over 1,8 million danskere, der havde en sundhedsforsikring. Hvor er de resterende ca. 3,5 million danskere henne? En del finder man ved Sygeforsikringen "danmark," men der er også en stor population uden nogen anden sikring end den offentlige. Dette har jeg ikke kunne finde statistik på, men mit estimat er ca. 1-1,5 millioner danskere. Det er typisk folk, der tilhører en lavere social klasse, der ”kun” har det offentlige til at hjælpe, når uheldet er ude. Det er samtidig dem, som oftest kunne have gavn af ekstra hjælp. Det overskud finder vi ikke i det offentlige, hvor den ene besparelse efter den anden særligt rammer sygehusvæsenet, som med færre økonomiske midler må afskedige medarbejdere. Dette går selvsagt udover arbejdsmiljøet, idet der skal løbes stærkere for at nå det samme. Men det rammer også borgerne, der oplever ikke at blive mødt og få den hjælp, som kræves. Hvis man ikke giver den nødvendige hjælp til dem, som har brug for det i tide, så vil det ramme senere.

Hvad vil jeg sige med alle disse tal? Kan det være rigtigt, at vi i et velstandsland som Danmark, hvor vi gang på gang kåres som det lykkeligste land, og vi betaler den absolut højeste skat i verden, at der er behov for at tegne en ekstra sundhedsforsikring? For tallene taler jo sit tydelig sprog: op mod 75 procent af befolkningen har en ekstra dækning.

Holder man det op imod privatskoler, som mange mener, er et problem, og som flere eksperter udtrykker bekymring over, er landsgennemsnittet kun er 14,8 procent [4]. I og med at jeg ikke er fagperson inden for skole- og undervisningsområdet, vil jeg ikke konkludere på det. Men jeg vil holde tallene op mod hinanden og sige, at vi vel har et lige så stort problem her, som burde tages ganske alvorligt.

En nyere rapport fra KORA (Det Nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning) (2017)[5] redegør for fem megatrends. Jeg vil dykke ned i é af de fem trends, som rapporten nævner, nemlig det at være proaktiv i forhold til sin egen sundhed. Det er nemlig her, jeg mener, vi finder hovedproblemet i det dyre danske sundhedsvæsen.

Der snakkes om vigtigheden i at forebygge, men hvornår forebygger vi egentlig, og hvornår behandler vi? 

Jeg vil starte med at anbefale Peter Thybo "Det Dobbelte KRAM", samt Aaron Antonovsky "Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask", der er fantastiske bøger. Her taler begge, og særligt Antonoyvski, om den teori, selvsamme herre har udviklet, som hedder "Sense of Coherence" (Oplevelse af Sammenhæng). Han har undersøgt, hvad der kendetegner folk, som forbliver sunde. Her viser det sig, at dem, der klarer sig bedst i livets udfordringer, har en følelse af sammenhæng i livet. En oplevelse af sammenhæng dækker over begribelig (Comprehensive), håndterbar (Manageable) og meningsfuld (Meaningful).

”En global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for én til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i." (Antonovsky, 2000).

Jeg mener, at man kan hente inspiration i Antonovskys teori, når man arbejder med sundhed. Dette vil jeg komme yderligere ind på, ligesom jeg i næste blogindlæg vil præsentere mit forslag til, hvordan sundhedsmidlerne burde fordeles.

 
 

 

 

 

[1] http://www.sum.dk/Sundhed/Sundhedsvaesnet/Sundhedsoekonomi/Sundhedsvaesenet_i_tal_og_fakta/~/media/Billeder%20-%20ny%20struktur/akuthelikopter3/tilskud.ashx

[2] Det offentlige forbrug på sundhedsområdets andel af det samlede offentlige forbrug, 2014 Mia. kr. (2015-priser). Mia, kr. Pct. andel Offentligt forbrug på sundhedsområdet 155,1 30 % Offentligt forbrug i alt 516,4 Anm.: Tallene er angivet i faste priser, PL-2015 Kilde: Danmarks Statistik –Off24, 2016

[3] http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/flere-faar-private-sundhedsforsikringer

[4] https://www.folkeskolen.dk/63340/flere-vaelger-privatskole-frem-for-folkeskole

[5] https://www.kora.dk/sundhed/nyt-om-sundhed/i14647/Fem-megatrends-vil-forandre-fremtidens-sundhedsvaesen

 

K J