Nordic Health Institute

Blog

 

 

 

 

 

 

 

Hvad koster smerter i bevægeapparatet, og kunne pengene bruges langt mere fornuftigt?

Af Cecilie Høgsbro, Cand.scient.san.publ, screenings- og analysekonsulent hos Nordic Health Institute

Denne blog giver beslutningstagere i kommuner, regioner, private virksomheder samt sundhedsforsikrings- og pensionsselskaber et overblik over de samfundsøkonomiske omkostninger der er forbundet med smerter i bevægeapparatet. Omkostningerne dækker bl.a. over behandlinger samt produktionstab; herunder sygedage samt førtidspension. Hypotesen er at pengene kunne bruges langt mere fornuftigt. Lad os kigge nærmere på tallene, da det i sidste ende er disse, og ikke personlige holdninger, som er afgørende.

En dyr sygdom for samfundet

Smerter i bevægeapparatet er dyrt både for den enkelte i mistede livskvalitet, men også økonomisk for samfundet. De private sundhedsforsikrings- og pensionsselskaber oplever enorme underskud på syge- og ulykkesforsikringer bla. pga. tab af erhvervsevne og højt forbrug af sundhedsforsikringer. Dette er delvist resultatet af at 75% af personer med lænderygsmerter oplever gentagne episoder og at der årligt er 2,3 mio. besøg til en kiropraktor eller en fysioterapeut [1]. Underskuddet lyder på 2,5 mia. kr for de sidste to år blandt syv pensionsselskaber [2] og det tyder ikke på, at det vil ændre sig. Tendensen viser at over de sidste ti år er antallet af danskere, som har tegnet en privat sundhedsforsikring, steget med over 400%. Dette betyder, at 3,3 mio. danskere i dag har tegnet en forsikring eller tilkøbt private sundhedsordninger [3]. Når vi ser på den generelle folkesundhed så viser det sig, at over 880.000 danskere på nuværende tidspunkt lider af lænderygsmerter [4], og at inden for de seneste 14 dage har 72% af den danske befolkning med kortere uddannelser og 39% af befolkningen med længere uddannelser oplevet smerter i muskler og led [5]. Smerterne vil højest sandsynligt medfører til forringet livskvalitet som øger risikoen for flere sygedage og som kan ende ud i en eventuel førtidspension. Det er som sagt dyrt for samfundet, den enkelte, virksomhederne og forsikrings- og pensionsselskaberne at den enkelte lider af smerter, for jo flere der få udbetalt førtidspension, jo færre penge er der til de andre pensionsudbetalinger [6].

I 2010 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed en større rapport, hvor det viste sig, at de samlede omkostninger for muskel-og skeletlidelser beløb sig til 17,2 mia. kr årligt:

  • Sygedage: 770,000 ekstra sygedage årligt

  • Produktionstab: 1,2 mia. kr.

  • Førtidspension: 2500 personer

  • Produktionstab: 8,0 mia. kr.

  • Behandling (indlæggelser, ambulante behandlinger og primær sektoren): 8,0 mia. kr. [7]

Behandlinger er omkostningsfulde, 8,0 mia kr, og det er dyrt at samfundet og det offentlige gentagende gange skal betale for behandlinger. Det er derfor vigtigt at den behandling der tilbydes følger en evidensbaseret tilgang (hvis du endnu ikke har læst indlægget omhandlende en evidensbaseret tilgang til rehabilitering af længerevarende smerte, skrevet af NHI’s fagansvarlige, anbefaler vi at du gør det via dette link). Et godt eksempel på at den rette behandling virker, og at det vil resultere i lavere omkostninger, ses i et projekt fra 2015 som NHI’s stifter Ronni J. Toftegård startede. Med projektet MyEnergy ved A.P. Møller - Mærsk formåede de at reducere brugen af sundhedsforsikring med 33%. Yderligere svarede 75% af deltagerne, at de i fremtiden ikke i samme grad ville have behov for behandling i samme grad som tidligere, hvilket både er til gavn for den enkelte, virksomheden og samfundet.

Denne blog har til hensigt at give beslutningstagerne indsigt i, hvor der mangler optimering, hvilket jeg håber, den har formået. I kan hjælpe klienter og patienter på rette vej ved at henvise dem til behandlingsmetoder, der med et evidensbaseret grundlag virker. I kan dermed spare virksomheden og samfundet enorme mængder penge hvert år. De 17,2 mia. kr. det koster i behandling, sygedag og førtidspension kunne i den grad bruges mere fornuftigt. For at sætte det i perspektiv, så kostede det i 1988-priser 21,3 mia. kr. at bygge storebæltsbroen [8] og 6,3 mia. kr. at bygge et supersygehus [9]. Så for at svare på mit spørgsmål om hvorvidt pengene bruges fornuftigt, så er svaret nej, det gør de ikke!

 

[1] "De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter ...." 15 jun.. 2011, http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2011/De%20samfundsm%C3%A6ssige%20omkostninger%20ved%20rygsygdomme%20og%20rygsmerter%20i%20Danmark.aspx. Åbnet 13 feb.. 2018.
[2] "AP Pension skruer priser op efter milliontab på rabatter - Børsen." 10 jan.. 2018, http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/188696/artikel.html. Åbnet 7 feb.. 2018.
[3] https://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article9287459.ece - Åbnet 7 feb.. 2018.
[4] "Sygdomsbyrden i Danmark - Sundhedsstyrelsen." 28 feb.. 2017, https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/sygdomsbyrden. Åbnet 13 feb.. 2018.
[5] "Fælles opsang til arbejdspladser: Forebyg og undgå ... - Altinget." 26 sep.. 2017, https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/debat-arbejdspladsen-kan-goere-en-forskel-i-forebyggelse-af-smerter. Åbnet 13 feb.. 2018.
[6] "Fælles opsang til arbejdspladser: Forebyg og undgå ... - Altinget." 26 sep.. 2017, https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/debat-arbejdspladsen-kan-goere-en-forskel-i-forebyggelse-af-smerter. Åbnet 13 feb.. 2018.
[7] "De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i ...." 17 maj. 2017, http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2017/De%20samfundsm%C3%A6ssige%20omkostninger%20ved%20muskel%20og%20skeletlidelser%20i%20Danmark.aspx. Åbnet 7 feb.. 2018.
[8] "Hvad kostede Storebæltsbroen? - Sund og Bælt." https://sundogbaelt.dk/hvad-kostede-storebaeltsbroen/. Åbnet 6 feb.. 2018.
[9] "Supersygehus overskrider budgettet med 1,3 milliarder kroner | TV SYD." 29 jun.. 2016, https://www.tvsyd.dk/artikel/ouh-projekt-overskrider-budgettet-med-13-milliarder-kroner. Åbnet 13 feb.. 2018.

K J