Nordic Health Institute

Blog

 

 

 

 

 

 

 

Blog: Hvilke medarbejdere burde der være fokus på?

Af Ronni Toftegård, CEO

 

Stop! Såfremt du ikke har læst blogindlægget omkring, hvilke medarbejdergrupper, der findes. Gå tilbage til start og find det under BLOGS med titlen ”Er virksomheden ansvarlig for medarbejdernes sundhed?”.  Grunden til, at jeg gerne vil have dig til at læse det først er, at det danner grundlag for de pointer, jeg vil forsøge at præsentere for dig nu.

Start med at lukke dine øjne, og lad mig kort gætte på, hvad du som medarbejder har af sundhedstilbud på din arbejdsplads:

  • Kantineordning, hvor du betaler et meget symbolsk beløb over din bruttoløn.
  • Træning on-location, såfremt virksomheden er stor nok eller mulighed for at tilmelde dig det lokale fitnesscenter og opnå rabat derigennem.
  • Hvis du er ansat i den private sektor, har du højst sandsynlig en sundhedsforsikring med ret til følgende: Fysioterapi, kiropraktik, massage, psykologhjælp mv.
  • Endvidere har du som ansat i den private sektor en-to årlige sundhedstjek (noget der findes primært i den private sektor).
  • Forskellige sportslige arrangementer, såsom DHL, halv og hel-maratonløb og de senere år har triatlon-bølgen vundet frem.

Hvis du skulle pege på, hvilken af de farver, jeg præsenterede i det forrige indlæg, der er mest repræsenteret i ovenstående tilbud, hvad vil du så sige?

GRØN?

Hvis vi snakker om fordelingen af brugere af ovenstående tilbud, vil jeg med min erfaring sige, den hedder 80% (GRØN), 15% (GUL) og 5% (RØD).  

For mig at se, som rådgiver for virksomheder og forsikringsselskaber, er det nogle ærgerlige økonomiske midler, som bruges på de stærkeste i medarbejdergruppen. Jeg er velvidende om, at vi kan snakke god CSR og generelt at trives i et godt arbejdsmiljø. Men det mener jeg dog godt, at man kan bibeholde og endog fremme ved at omfordele de penge, som bruges på sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen.

I min optik, så burde man ikke være nervøs for medarbejderne i den grønne zone, men langt mere målrette tilbuddene til at nå bredere ud blandt medarbejderne. Således, at man kan ramme alle farverne. Jeg kan godt forstå, hvis mange i den gule og røde zone finder særligt de fysiske tilbud grænseoverskridende og nyt land.

For mig at se skaber det et A og et B hold på landets virksomheder. Hvilket blot bekræftes af, hvem der gør brug af tilbuddene.

Jeg er af den holdning, at det skal være det enkelte individs egen lyst og interesse i at have et sundt og aktivt liv, og at virksomheden kan stille nogle af ovenstående ting til rådighed.

Men hvis vi ser på, hvordan man kunne få langt flere med om bord, er det en ide at tænke sundhedsstrategien langt mere bredt. Fordi, begrebet sundhed er for mange ikke ensbetydende med: Streng diæt, sved på panden og jagt efter en personlig rekord til et løb.

Nej, for mange er det at have energi og overskud til at vælge cyklen til arbejde og trappen i stedet for elevatoren en stor nok udfordring.

Endvidere, viser de undersøgelser, NHI har foretaget på medarbejdere i gul og rød zone, at det at leve sundt handler om helt andre ting, end det man normalt forbinder med sundhed. Nemlig, det ikke at føle ensomhed, altså være en del af noget socialt, have balance og følelsen af mentalt overskud både til sit arbejde og i privatlivet, anerkendelse fra sine nærmeste samt at føle, at man lykkes.

Ser man på de parametre, er det nogle helt andre tilbud og initiativer, der skal til, hvis du læser listen med tilbud igennem igen.

Jeg forstår tydeligt, hvis man fx ikke stiller op til de ugentlige tilbud ift. træning på arbejdspladsen, hvis man føler, at det aldrig er lykkedes for en, hvis man får ”dommen” til de klassiske sundhedstjek (hvor man står ved siden af Ironman Kim med en fedt procent på 5) og deltager i sociale arrangementer som DHL stafet, når man dårligt nok orker at gå op til 2. sal derhjemme.

Hvad skal der så til, vil du nok spørge om nu?

Følg med på vores blog, og stil os gerne spørgsmål. 

K J