Nordic Health Institute

Blog

 

 

 

 

 

 

 

Blog: Hvilken medarbejdergruppe tilhører du?

Af Ronni Toftegård, CEO

Når jeg sidder som ekstern rådgiver ved landets virksomheder og forsikrings- og pensionsselskaber, plejer jeg som hovedregel altid at dele medarbejderne op i tre forskellige grupper: GRØN, GUL og RØD. Grupperne er baseret på de erfaringer, som jeg har gjort mig gennem de sidste otte år og bygger endvidere på validerede screeninger, som vi foretager hos NHI.

I dette blogindlæg vil jeg skitsere, hvad der i brede strøg kendetegner et gennemsnitsmedlem i hver enkelt gruppe. I næste indlæg vil jeg så komme ind på hvilken medarbejdergruppe, der i min terminologi, skal rettes fokus på. Og skulle I gå rundt og kede jer indtil næste blogindlæg kommer, så kan I jo bruge ti minutter på at lede efter de forskellige farver blandt jeres kollegaer.  

Grøn zone:

Glad, har overskud og besidder måske en mellem til topleder position. Umiddelbart ser vedkommende, hvad mange vel vil betegne som rask ud. Kan dog lide af søvnmangel grundet døgnets ”kun” 24 timer. Her kunne man netop sætte ind overfor søvnen og de sygdomssenfølger mangel på søvn medfører.

Medarbejderen i denne gruppe formår dog stadigvæk at lytte til kroppens signaler og formår at prioritere sundhed ind i en travl hverdag. Måske cykler vedkommende på arbejde, vælger det sunde valg i kantinen, løber en tur i frokostpausen, træner op til et maraton eller sågar til en Ironman, som de seneste år er blevet det nye sort (Så kan vi altid tage en diskussion i et andet oplæg, om det nu også er så sundt). Både vægt og træning har været stabilt de seneste 10-15 år. Det er også hovedsageligt denne gruppe, som benytter fitnesscentret på arbejdspladsen samt deltager i de sociale arrangementer som DHL og KMD 4-18-4.

 Min vurdering af, hvor mange procenten af arbejdsstyrken, der er i grøn zone: 10-15%

 Gul zone:

Generelt glad, men kan have store svingninger i overskud og humør. Kan være alt fra almindelig funktionær til produktionsansat, og kan også besidde en mellem til topleder stilling.

Medarbejderen i denne zone har haft en svingende stigning i vægten, når man ser tilbage på de sidste 10-15 år. Det kan have medført sekundære problematikker i form af smerter i kroppen eller andre livsstilrelaterede sygedomme, såsom pre-diabetes eller hjertekarsygdomme.

Det med træning har også været svingende. Der startes typisk ud i det nye år med nytårsforsættet: Nu skal det være. Det holder 3 uger ind i januar, og når så sommeren banker på døren, får den en chance mere, uden succes. Det kan sågar være, at medarbejderen her lever et så travlt liv med både karriere og familie, at det at have tid til sig selv betyder nedprioritering af andre ting. Vilestyrke, motivation og prioritering til et sundt og aktivt liv er derfor ikke til at finde eller ses kun i meget små glimt. Hvis ikke den udvikling stopper eller prioriteterne ændres, kan medarbejderen ende i rød zone.

 Min vurdering af, hvor stor en del af arbejdsstyrken, som er i gul zone: 65-75%

Rød zone:

Er en overlever, og hver dag kan beskrives som en kamp. Medarbejderen kan skjule sig, og man kan ikke gætte, at smilet, der sættes på 8 timer om dagen 5 dage om ugen, blot er en facade.

Årsagerne kan være mange: psykisk ramt, såsom depression, angst eller stress, kan være tynget af fysiske smerter eller kan kæmpe med overvægt og de sekundære problematikker, dette medfølger.

Typisk har medarbejderen her en længere sygdomshistorik med sig i baggagen. Vedkommende er ofte syg eller har haft et længere exit fra arbejdsmarkedet tidligere og står på tærsklen til at gå ned igen. En god metafor, jeg har fået beskrevet af en klog mand engang, lyder:

”Se det som et fyldt bæger med vand, der er næsten fyldt helt op til randen. Bægeret balancerer du med på flad hånd. Der kommer hele tiden lidt mere vand i, uden du får tømt det, og snart vil det overstige kanten. Det er ikke til at sige, hvad der vil få det til at overstige. Det kan være chefen, som kommer med en opgave mere, du når ikke bussen, eller dit barn er blevet drillet i skolen igen”

Det billede, jeg prøver at beskrive her, er, at det er ren lotto, om medarbejderen holder arbejdslivet ud. Nogle få vinder, men de fleste taber. Nogle formår at tømme en dråbe af det fyldte bæger, når roen sænker sig i hjemmet, mens andre skal balancere endnu bedre næste dag, og næste igen og igen…  

Min vurdering af, hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er i rød zone: 10%.

Mit spørgsmål er nu: Kender du nogle i de forskellige grupper? Og hvor er du selv?

Næste gang vil jeg, med udgangspunkt i dette indspark, komme med mit bud på, hvilken gruppe, der burde rettes særligt fokus på.

 

K J