Nordic Health Institute
pexels-photo-415722.jpeg

Karriere

 
 

Screenings- og analysekonsulent til Nordic Health Institute

Har du flair for tal og analyser, udarbejdelse af rapporter og sans for at levere god kundeservice, er det dig vi søger til denne stilling i Nordic Health Institute.

Nordic Health Institute (NHI) er en virksomhed i stor udvikling. Med de nordiske lande som markedsområde og med fokus på leverancer til sundhedsforsikrings- og pensionsselskaber, regioner, kommuner samt større virksomheder, leverer vi sundhedsløsninger gennem vores innovative 30/30-behandlingskoncept. NHI’s vision er at afhjælpe mennesker med længerevarende fysiske såvel som psykiske smerter til fordel for de enkelte individer samt de dele af samfundet, som belastes af følgerne.

Du kan læse mere om vores tilgang her: Nordic Health Institute.

Som Screenings- og analysekonsulent ved NHI kommer du til at stå for at udsende, analysere og videreudvikle vores unikke screening. Screeningen sikrer vores klienter den rette behandling første gang. Du kommer til at udarbejde analyser til at understøtte og udbygge vores IT-Portal, samt at være i direkte kontakt med vore klienter. Ligeså vil du skulle deltage på udvalgte kunde- og forretningsmøder i ind- og udland.

Vi forestiller os følgende:
 

  • Du har en baggrund/uddannelse inden for: Sygepleje, Folkesundhedsvidenskab, Sundhed og IT, fysioterapi eller lign.

  • Du kan analysere data til både intern og ekstern brug

  • Du kan arbejde selvstændigt med en opgave fra start til slut

  • Et kendskab til sundhedsforsikringsbranchen, kommuner, regioner samt større danske virksomheder i Norden vil være en fordel

  • Du har en drivkraft for at skabe resultater

  • Du trives med at arbejde selvstændigt og kan igangsætte initiativer på egen hånd

  • Du kan begå dig fejlfrit i skrift og tale på dansk og engelsk og forstår de nordiske sprog

  • Du har lyst til at hjælpe dine kollegaer med andre opgaver, når der opstår stramme deadlines

  • Du har personlig integritet, er vellidt, empatisk og engageret

  • Du har erfaring fra lignende stillinger med dokumenterede resultater til følge

Lyder det som en stilling for dig? Send os din ansøgning med vedlagt CV og referencer på info@nordichealthinstitute.com. Skriv “Screenings- og analysekonsulent” i emnefeltet. Frist for ansøgning er den 16. april 2018. Der vil blive afholdt samtaler løbende, indtil vi finder den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til Ronni Toftegård, Director of Sales & Products, på telefon 7174 7272.

 

 

Behandlerkursus: Nordic Health Institute søger behandlere. Vil du være med til at sætte fokus på et nyt behandlingsparadigme?

Er du praktiserende fysioterapeut, psykomotorisk- eller ergoterapeut, sygeplejerske eller lign., og har du lyst til at arbejde med individer med længerevarende smertetilstande? Kom til vores kursus, bliv certificeret 30/30-konceptbehandler og få mulighed for at modtage klienter. Læs mere herunder og tilmeld dig (København 28/4, Aarhus 5/5).

Hos Nordic Health Institute (NHI) søger vi dygtige og fagligt nysgerrige eksterne behandlere til at indgå i vores landsdækkende behandlernetværk. Du skal have lyst til at arbejde med et fokus på evidensbaseret praksis, som vores 30/30-koncept er funderet i.

Konceptet bygger på en bio-psyko-social tilgang til klientens smerteproblematik, med et specielt fokus på moderne smerteforståelse, klientbaseret smerteundervisning og afhjælpning af smerteadfærd. Vi arbejder forskningsbaseret med et helhedsorienteret menneskesyn og leverer innovative løsninger af høj kvalitet, som er designet til at udøve en vedvarende forskel hos den enkelte klient.

Konceptet henvender sig til individer med længerevarende smerte, med en dokumenteret effekt i behandlingen af disse. Inden opstart af et ethvert klientforløb udfyldes et online spørgeskema som analyseres af vores specialister. Resultaterne vil herefter blive brugt i fremtidige konsultationer til forståelse af kompleksiteten bag vores klienters smertesituation.

NHI er en voksende virksomhed, og derfor søger vi nu skarpe hoveder, som har interesse i at arbejde ud fra et evidensbaseret grundlag og dermed gøre en forskel.

Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver:

  • At modtage klienter fra NHI.
  • At foretage evidensbaserede konsultationer med fokus på klientbaseret smerteundervisning.
  • At holde dig opdateret med relevant forskning inden for området.
  • At deltage på NHI's halvårlige behandler-workshops i moderne smerteforskning.

Vi forventer at du er/har:

  • Uddannet som enten fysioterapeut, psykomotorisk- eller ergoterapeut, sygeplejerske eller lign.
  • Indstillet på udelukkende at arbejde ud fra en evidensbaseret tilgang med de klienter du modtager fra NHI.
  • Eget lokale i behagelige omgivelser.
  • CVR-nummer og godkendt journalsystem.

Det er ligeledes en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med at arbejde med klienter med længerevarende smerteproblematikker.

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at modtage pre-screenede klienter ud fra NHI's koncept. Vi har aftaler med flere forsikringsselskaber.
  • Mulighed for at dygtiggøre dig inden for den evidensbaserede tilgang til smerterehabilitering.
  • Mulighed for at deltage på kurser og workshops inden for smertevidenskab.
  • At blive en del af et team af engagerede, initiativrige og fagligt kompetente behandlere.

Interesseret? Kom til vores behandlerkursus!

Til vores kommende behandlerkursus lærer du grundstenene og principperne i 30/30-konceptet samt hvorfor vores screening spiller så stor en rolle i behandlingen. Du modtager også en læringsmanual. Via kurset bliver du certificeret 30/30-konceptbehandler, hvorefter du er klar til at indgå som ekstern behandler i Nordic Health Institute.

Kursustilmelding sker via fag- og koordinatoransvarlig Jonas Vinstrup på jv@nordichealthinstitute.com.

De næste kurser er planlagt på følgende datoer:

København: Lørdag d. 28/4, kl. 10.30-15.30. Adresse: Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.

Aarhus: Torsdag d. 5/5, kl. 10.30-15.30. Adresse: Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere, så kontakt os på telefon: 71747272.