+ Cochrane review

^{Kamper et al. 2015: “Multidisciplinary biopsychosocial rehabilitation for chronic low back pain: Cochrane systematic review and meta-analysis.” - Klik her og læs artiklen.}
Dette Cochrane Review havde til formål at samle og evaluere den videnskabelige litteratur, som beskriver effekten af en biopsykosocial tilgang til “kronisk” low back pain. 41 studier med i alt 6.858 individer blev inkluderet, og tilgangen blev sammenlignet med både manuel/fysisk behandling og egen læge/behandler. Det konkluderes at den tilgængelige videnskabelige litteratur peger i retning af, at en behandlingstilgang baseret på den biopsykosociale model er overlegen sammenlignet med manuel behandling. Dette gør sig både gældende for smertereducering og tilbagevenden på arbejdsmarkedet.

+ Evidens for brugen af patientuddannelse

^{Louw et al. 2016: “The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: A systematic review of the literature”. Physiotherapy Theory and Practice. - Klik her og læs artiklen.}
Denne oversigtsartikel beretter om overbevisende evidens for brugen af patientuddannelse i kampen mod muskuloskeletale smerter. Forfatterne finder en positiv effekt af brugen af en biopsykosocial tilgang til smertebehandling på bl.a. smertereducering, funktionsniveau samt smerterelateret kognition. Sidstnævnte vil sige, at patientuddannelse ser ud til at gøre op med de fejlagtige antagelser patienter har om smerte og deres smerteproblematik.

^{Tegner et al. 2018: “Neurophysiological pain education for patients with chronic low back pain. A systematic review and meta-analysis”. The Clinical Journal of Pain. - Klik her og læs artiklen.}
I tråd med tidligere reviews følger dette review op og sammenfatter ud fra litteraturen, at patientuddannelse har en lille til moderat positiv effekt hos patienter med længerevarende rygsmerter. Selvom det ikke lyder udpræget prangende er ethvert positivt fund i oversigtsartikler som denne værd at notere sig, eftersom de fleste gængse behandlingsmodaliteter ikke kan bryste sig med tilsvarende positive resultater.

^{Traeger et al. 2018: “Effect of intensive patient education vs. placebo patient education on outcomes in patients with acute low back pain”. JAMA Neurology. - Klik her og læs artiklen.}
Sidst at nævne er dette studie publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Neurology. I tråd med forskningens natur, vil der altid være kontroversielle og modsigende resultater at finde inden for de fleste forskningsområder. Smertevidenskaben udgør ikke en undtagelse og grundet kompleksiteten af denne samt individerne man forsøger at undersøge, skal man også her holde tungen lige i munden når man forsøger at danne sig et overblik over hvilken vej pilen peger. Studiet viser at 2 timers aktiv patientuddannelse (vs. aktiv lytning uden samme grad af råd og feedback fra behandleren) ikke resulterer i statistiske forskelle ift. smerteintensitet efter 3 mdr, men i forbedret funktionalitet efter hhv. 1 uge og 3 mdr. Disse resultater er pt. ganske omdiskuteret, og peger sandsynligvis i retning af at 1) visse patientgrupper har mere brug for uddannelsesdelen end andre, 2) 2 timer er måske lige i underkanten for at opnå en længerevarende effekt og 3) aktiv lytning, i.e. patientens opfattelse af at behandleren rent faktisk har tid til at lytte og forstå problematikken, ligeledes bør indgå i ethvert behandlingsforløb på lige fod med patientuddannelse.

+ Biopsykosocial vs. biomedicinsk tilgang

^{Schiltenwolf et al. 2006: “Comparison of a biopsychosocial therapy (BT) with a conventional biomedical therapy (MT) of subacute low back pain in the first episode of sick leave: a randomized controlled trial”. European Spine Journal. - Klik her og læs artiklen.}
Studiet sammenligner en biopsykosocial og en biomedicinsk tilgang hos patienter med sub-akutte lænderygsmerter og resulterende sygefravær. Efter 3 uger oplevede begge grupper forbedringer, men efter hhv. 6 og 24 mdr. var det kun gruppen som inkluderede biopsykosocial terapi som fortsat så positive forbedringer ift. smerteintensitet, funktionalitet og sygefravær.

+ Historisk perspektiv på 'Explain Pain'

^{Moseley & Butler 2015: “Fifteen Years of Explaining Pain: The Past, Present, and Future”. The Journal of Pain, vol. 16. - Klik her og læs artiklen.}
Dette såkaldte “kritiske review” diskuterer de sidste 15 års brug af “Explain Pain” som behandlingsmodalitet. Dels har vi taget denne med for at vise at tilgangen ikke just er spæd, men derimod har floreret og vokset inden for videnskabelige kredse i mange år, og dels belyser artiklen et historisk perspektiv samt hvordan tilgangen adskiller sig fra lignende behandlingsmodaliteter inden for smerterehabilitering.

+ Psykosociale faktorers betydning

^{Chester et al. 2018: “Psychological factors are associated with the outcome of physiotherapy for people with shoulder pain: a multicentre longitudinal cohort study”. British Journal of Sports Medicine. - Klik her og læs artiklen.}
Dette interessante studie adskiller sig lidt fra de ovennævnte ved at undersøge hvilke faktorer der bedst muligt kan forudsige resultatet af en behandlingsintervention. Kort sagt forudser psykosociale faktorer (forventninger, egen-håndtering af situationen, jobsituation, stress, depression etc.) behandlingseffekten efter 6 uger og 6 mdr. bedre end kliniske faktorer foretaget ved den indledende undersøgelse. Dette indikerer at behandlere, foruden at spørge ind til intensitet og varighed af smerteproblematikken, i høj grad bør anerkende kompleksiteten af individet og dennes smerteproblematik og derfor spørge ind til yderligere faktorer af betydning for det fremtidige resultat.