Blog: Hvorfor give mere af noget, der ikke virker?

Det er ingen hemmelighed, at NHI vil stå i spidsen for et paradigmeskift indenfor behandling gennem sundhedsforsikringen. 

Med paincare-konceptet tilbyder NHI en mere effektiv og intelligent løsning indenfor behandling af vore dages største sundhedsmæssige udfordring, nemlig kronisk smerte, som hver femte dansker døjer med. En rapport fra Codan (2014) konkluderer i tråd hermed, at det er smerter i bevægeapparatet, der er den hyppigste årsag til, at medarbejdere gør brug af deres sundhedsforsikring.[1] På trods af, at så mange får behandling, viser et studie fra 2012, at smerter i lænd/ryg og nakke/skuldre er de gener som folk går længst tid med.[2]

Det fortæller os, at den behandling, der gives i dag, ikke virker optimalt. Dette er dyrt for individet, virksomheden, sundhedsforsikringsselskabet og for samfundet.

Hvad skyldes dette? Jo, det vil vi med denne blog give en forklaring på.

NHI er oppe imod et system, der har eksisteret i mange år og som i manges øjne fungerer udemærket. Man kan som medarbejder betale til sin sundhedsforsikring og derved få hurtig hjælp, når fysikken eller psyken driller. Det er let og enkelt at booke en tid, og vupti – så er man i behandling for sin problematik.  

Det, som mange brugere af sundhedsforsikringen glemmer at spørge sig selv om er, om den behandling, de modtager, rent faktisk giver den ønskede langsigtede virkning?

Med 'langsigtet virkning' mener vi længere end til ugen efter, hvor man igen er at finde nede til behandling på fysioterapeutens briks for den ”dårlige ryg", som man har fået stillet diagnosen for for 12 år siden, og som forsat driller. 

I vores optik burde man forholde sig kritisk til det. Kan det være rigtigt, at du forsat går til en sundhedsprofessionel med samme problematik igen og igen, uden at det løser sig? 

Det kan sammenlignes med, at taget på dit hus er blevet utæt. Du får en håndværker ud og se på det, og han lapper hullet. Det løser problemet kortvarigt, men snart begynder det at dryppe igen. Vil du her på tolvte år benytte samme håndværker? Han bruger de samme materialer, han reparerer det samme sted på taget, hvor det drypper ned i stuen med vand, og det sker, hver gang det regner. Eller vil du forholde dig kritisk til hans håndværk? Kunne det være, at håndværkeren, ikke var up to date med, hvad den nyeste forskning viste om korrekt isolering m.v.? Burde man ikke finde årsagen til, at taget er utæt, fremfor igen og igen at symptombehandle?

For at vende tilbage til forsikrings- og pensionsselskabernes udbud af behandling til skadelidte medlemmer, så mener jeg også, at dette er symptombehandling. Studier af behandling af smerte i bevægeapparatet viser, at behandling, der tager udgangspunkt i den biomedicinske forståelse, hvilket den gængse behandling gør, er langt mindre effektiv end behandling, der tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelse.[3]

I en bio-psyko-social optik er smerte langt mere kompleks og kan beskrives som en multifaktoriel oplevelse, der produceres af mange forskellige påvirkninger, som udgør den samlede sum af smerter, den enkelte oplever. 

Som figur 1 tydeligt viser, er det ikke den bedste forretning at udbyde en syge-/sundheds- og ulykkesforsikring. Økonomisk set, er der kun få lettere positive år, mens det mest af alt har været et stort minus. Så den videnskabelige forskning og den store økonomiske pain burde være nok til, at der snart ændres retning.

I forlængelse heraf, kan fokus rettes på udbyderne af disse behandlingsydelser. En stor leverandør herhjemme bryster sig af, hvor mange tusinde behandlinger de årligt giver. Her støder vi på en udfordring. Ligger leverandørens virkelige interesse i at opnå så stort et antal behandlinger år efter år? Ingen kunder på briksen = ingen penge på bundlinjen. Er dette ikke i konflikt med forsikringsselskabernes interesse?

Hos NHI er målet ikke at give mange behandlinger, men at den enkelte kunde får så god en behandling, at kunden ikke har brug for at komme igen.

Som tilrettelægger af et sundhedsprojekt på en stor dansk virksomhed var vi med til at reducere brugen af sundhedsforsikringen året efter endt intervention med hele 33%. Yderligere tilkendegav hele 75%, at de i fremtiden slet ikke, eller i betydelig mindre grad, vil få brug for behandling ved en fysioterapeut eller kiropraktorer. Det fortæller os igen, at noget kan gøres langt mere intelligent.

Det er dette paradigmeskift, som vi i NHI vil stå i spidsen for. Og vi vil hermed invitere de ansvarlige ved sundhedsforsikringsselskaber, pensionsselskaber, HR-ansvarlige, AMU-ansvarlige og andre interesserede. Lad os sammen indgå i en dialog om, hvordan vi kan ændre dette behandlingsparadigme.

[1] https://www.codan.dk/SiteCollectionDocuments/Presse/Sundhedsforsikringen%20er%20den%20mest%20benyttede.pdf

 [2] Ref.: Vos et al. 2012

 [3] Melzack et al. 2013