Blog: Sundhedstjek, hvorfor?
NHI bliver ofte kontaktet af virksomheder, der ønsker, at vi foretager et sundhedstjek på deres ansatte. Det gør vi ikke. I stedet tilbyder vi noget, der er langt bedre.
For dem af jer, der ikke ved, hvad et sundhedstjek er, vil vi kort forklare det. Der findes naturligvis forskellige udgaver, men et gennemsnitligt sundhedstjek ser ud som følger:
- et kort online spørgeskema, der afdækker KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress)
- Kondital
- Kropssammensætning (fedtprocent, BMI, body-age)
- Blodtryk
- Kolesteroltal
- Blodsukker
- Triglycerider
Efterfølgende kan der tilkøbes en rapport enten til hele virksomheden, som danner et generelt billede af sundhedstilstanden hos de ansatte, eller til hver enkelt medarbejder. Der vil i tilkøbet til den enkelte typisk medfølge en kort samtale på 15 min. og efterfølgende blive udleveret en handlingsplan.
Vores erfaring er, at de medarbejdere, der benytter disse sundhedstjek, ligger i den grønne zone eller i den bedre halvdel af den gule zone. Se tidligere blogs for forklaring af zonerne (Hvordan finder man medarbejdere i grøn, gul og rød zone) Det er eksempelvis ham, der dyrker triatlon og ønsker at få målt sin ultralave fedtprocent eller sit flotte høje kondital eller hende, der træner fast tre gange om ugen og spiser sundt og varieret, der, fordi hun går op i sin sundhed, årligt får lavet et tjek.
Når tilbuddet primært bliver benyttet af de ressourcestærke medarbejdere, der aktivt dyrker deres sundhed, giver det en skævvridning og udgør en bias i virksomhedens samlede resultater. Således er der mange virksomheder, der tror, at medarbejdersundheden er højere, end den reelt er.
Når en virksomhed prioriterer en af de rette sundhedsinitiativer, kan det mærkes positivt på bundlinjen. Forskning viser, at man får pengene mellem 1.5 til hele 12 gange igen, når man investerer i medarbejdernes sundhed.[1] Men eftersom et sundhedstjek sjældent hjælper de medarbejdere, som virkelig har brug for at ændre livsstil, vil virksomheden ikke vinde noget ved det.
En anden udfordring ved sundhedstjek er, at der ikke er tilstrækkelig opfølgning, hvis resultaterne indikerer, at en medarbejder har nogle problemområder. Det er desværre langt fra alle, der bliver motiveret af at få at vide, at deres body-age er 64 år, selvom de i følge deres dåbsattest kun er 39 år. For mange kan det ligefrem være demotiverende og en ydmygende oplevelse at få at vide, at de er overvægtige og får stukket en handlingsplan i hånden. Overvægt og en usund livsstil er ofte forbundet med skam og er noget man kæmper med i hverdagen, men ikke selv har formået at ændre.
Der er naturligvis nogen, der bliver motiverede af at få denne indsigt, og som formår selv at opsøge den nødvendige viden om, hvordan de kan ændre livsstil og herefter udviser evnen til at leve sundere og bliver ved med det. Men det er de færreste. Langt de fleste af dem, der ville have gavn af at ændre livsstil, er godt klar over det, men mangler redskaberne til at føre det ud i livet og holde fast i en positiv forandring.
Når langt de fleste virksomheder, der tilbyder deres medarbejdere et sundhedstjek, ikke vælger at følge dette op med sundhedsinitiativer, har det således en ringe effekt. Vores erfaringer er, at det kun er for cirka hver 12. virksomhed, at sundhedstjekket indgår i deres sundhedsstrategi.
Vores opfordring er, at virksomheder, forud for at købe sundhedstjek eller igangsætte andre sundhedsinitiativer, får lagt en sundhedsstrategi, hvor flere faktorer bliver medtænkt. Det er vigtigt at kortlægge, hvilke medarbejdergrupper de forskellige sundhedstilbud retter sig imod, hvad det ønskede udbytte er, og hvordan dette bedst muligt opnås.
Vi møder mange HR- og AMU-ansvarlige, der i bedste mening bestiller sundhedstjek til deres medarbejdere og tror, at de er dækket ind, fordi de foruden har massage i kælderen, to ugentlige løbehold, en sund kantineordning og en sundhedsforsikring til dem, der har brug for ekstra hjælp. I andre tilfælde er de godt klar over, at disse løsninger ikke er tilstrækkelige, men vælger dem alligevel, fordi de kun får bevilliget begrænsede midler til sundhedsinitiativer af ledelsen, eller ikke formår at være kritiske nok med alle de tilbud, de får smidt efter sig af sundhedsfremmende initiativer.
Det, vi som sundhedsrådgivere taler med dem om, er, hvad der er best practice - som er noget andet end gængs praksis! - og hvordan vi kan bruge den herskende forskning på området til at gøre sundhedstilbuddene mere effektive og målrettede virksomhedens strategi. Når der foreligger en intelligent sundhedsstrategi, hvor det fremgår tydeligt og er bakket op af relevant forskning, at initiativerne vil føre til højnet produktivitet, mindre sygefravær, mindre brug af sundhedsforsikringen mv., er det min erfaring, at en CFO vil være mere tilbøjelig til at prioritere midlerne til dem.
Vigtige overvejelser inden man køber et sundhedstjek er derfor:
• Hvad er formålet med at tilbyde de ansatte et sundhedstjek?
• Indgår sundhedstjekket i virksomhedens samlede sundhedsstrategi?
• Hvad er planen med den gruppe medarbejdere, som ikke motiveres af et sundhedstjek og som har brug for mere støtte end en 15 minutters samtale for at ændre livsstil?
• Har du som sundhedsansvarlig den fornødne opbakning (støtte fra ledelsen og økonomisk råderum) til at kunne følge dette tjek op af de nødvendige sundhedstiltag?