Blog

 

 

 

 

 

 

 

Blog: Er virksomheden ansvarlig for medarbejdernes sundhed?

Af lars Avemarie VP Paincare

Det er efterhånden fast standard, at virksomheder af en hvis størrelse og kapacitet tilbyder deres medarbejdere diverse sundhedstiltag så som kantineordning og mulighed for træning enten on location eller i et center. Mange har endda massage og/eller fysioterapi tilknyttet.

Sådan har det bestemt ikke altid været.

Jo, vi tilbringer godt halvdelen af vores vågne timer på arbejdet. Derfor skabes meget af vores liv og sociale fælleskab i virksomheden. På trods af det, er det først i de seneste godt og vel 25 år, at vi har set en stigning i de udbud, mange vil betegne som ekstra goder til de ansatte.

Vi lever i en tid, hvor vi løber stærkere end nogensinde før. Det at have travlt er blevet det nye sorte. Vi skal helst have gang i mange projekter på en gang, og disse skal uden kompromis gøres 100%. Samtidig har vi for længe siden sikret at få vores basale behov for mad, bolig og kærlighed dækket. Derfor sigter mange nu efter at få stillet et nyt, selvrealisering. I jagten på denne støder flere på manglende tid og bliver dagligt stillet overfor udfordringen at skulle vælge, og fravælge, rigtig mange ting.

Det er derfor her, mange benytter sig af de tilbud, som kan fremme den enkeltes sundhed. Man søger at optimere sin tid. Det kan ses som en kærkommen hjælp for at få tingene til at gå op i en højere enhed, når nu man alligevel er på arbejde. Hvad enten der jagtes en almen god form, psykisk som fysisk, eller om det er et specifikt mål som fx at gennemføre et maraton eller en ironman.

Så, er det virksomhedens ansvar at tilbyde diverse sunde goder til medarbejderne? I min optik er det hurtige og kontante svar NEJ. Det kan ikke være virksomhedens ansvar at stille mad og diverse udstyr og tilbud til rådighed. Man kommer på sin arbejdsplads få at yde et stykke arbejde. Ikke for at realisere sig selv. Såfremt at sundhed er den enkeltes ønske, og den indre motivation er drivkræften, peger al forskning på, at sundhed nok skal blive prioriteret uden om arbejdet.

Bemærk dog her, at jeg snakker om ansvar og ikke om interesse. For måske er det netop i virksomhedens interesse at fokusere på medarbejdernes generelle sundhed og tilbyde disse ordninger. Det er en helt anden snak. Her er vi inde på, om det er fornuftigt, og om det rent lønsomhedsmæssigt kan betale sig at investere i sine medarbejdere.  

Det vil jeg sætte fokus på i et senere indlæg. 

NW